Sådan kan I spare på strømmen

På nuværende tidspunkt, er forbrug af strøm, gas og andre energikilder et meget stort emne på alles læber.

I A/B Husumgården, er det selvfølgeligt også et emne, som vi tager meget seriøst i bestyrelsen.

Først og fremmest, så ser vi på, om der er tiltag vi kan tage, for at spare på ressourcer og energi, på fællesarealer, vaskeri etc.

Når det kommer til beboernes private hjem, så ligger ansvaret for eget forbrug, udelukkende hos den enkelte beboer.

Mange ønsker dog, at kunne spare noget energi, og dermed også nogle penge, når vi begynder at gå en potentielt kold vinter i møde.

Derfor har vi samlet en lille guide med gode råd og tips, til hvordan du kan spare på strømmen.

Nederst på siden er der en elberegner, hvor du kan beregne hvor meget strøm du kan spare, ved at slukke forskellige apparater.

Sluk unødige ting

En let måde at spare noget strøm på, er ved at slukke unødige ting, og gøre det på kontakten.

Tag et kig rundt i dit hjem, hvor mange elektriske apparater du har sat til, du ikke bruger hver dag.

Det kan fx. være TV, Mikroovn, højttalere, opladere og meget andet.

Gør du det til en vane at slukke på kontakten, når de ikke er i brug, så sparer du en masse standby strøm, og du får det ind som en vane.

Man kan også købe timere og smart stik, der kan hjælpe med at slukke for apparaterne, så du ikke skal tænke over det, hver gang.

Få LED pærer

De fleste mennesker bruger i dag LED pærer i deres lamper.

Men bruger du ældre sparepærer, eller glødepærer, så er der mange penge at spare, på at skifte til LED

Check elpriserne

Prisen på el varierer fra dag til dag og fra time til time.

Prisen kan gå fra få kr. per kWh, til op mod 10 kr. har vi set for tiden.

Der kan derfor være mange penge at spare, ved at planlægge dit forbrug, når prisen er lav.

Det kan være at køre opvaskemaskine eller vaskemaskine, når prisen er i bund.

Og prisen kan sagtens være lav midt på dagen, det er ikke kun om natten prisen er lav.

Husk også vores husorden, inden du sætter en masse i gang om natten.

For at checke strømmen, så kan vi fx. anbefale den app der hedder Watts

Hent til iPhone

Hent til Android

Her kan du både se dit eget forbrug, ved at koble op til din elmåler, og du kan se prisen på el, i et stykke tid frem.

Du kan samtidig følge med i, om dit forbrug stiger eller falder, sammenlignet med tidligere perioder.

Skift elselskab

De høje priser på energi, er en oplagt mulighed, for at få checket op på, om du har den bedste aftale, i forbindelse med dit køb af el.

Der kan være mange penge at spare, hvis man tager tid til at sammenligne priserne på el.

Du kan sammenligne priser på el på https://elpris.dk/

Det kan være svært at overskue, derfor kan vi anbefale, at du overvejer at melde dig ind i elforbundet

https://www.elforbundet.dk/

Elforbundet er en gratis forening, der forhandler elprisen for dig, for at lave den bedste aftale, så du ikke skal sætte dig for meget ind i det.

Spar i køkkenet

Køkkenet er et af de rum, vi bruger allermest el i.

Her er et par råd, der kan spare dig lidt penge på den del af regningen.

Låg på gryderne

Når du laver mad, uanset om du laver kødsovs eller koger pasta, så benytter komfuret energi.

Ved at lægge låg på dine gryder, så varmer gryderne hurtigere op, d kan blive hurtigere færdig, og dermed spare på energien der.

Kog kun hvad du skal bruge

Hvis du er en af de mange der benytter en elkoger, til at varme vand til the eller andet, så kan du også spare penge her.

Kog kun den mængde vand du har brug for. Dermed skal kedlen bruge langt mindre energi, end hvis du bare fylder op.

Har du kogt lidt for meget, så lad det køle af, og brug det evt. til at vande planter, og spar lidt på vandet samtidig.

Lav mad uden at bruge strøm

Det er også muligt at lave mad, uden at benytte strøm til ovn, komfur og andet.

Du kan fx. lave en lækker salat, eller andet der ikke kræver opvarmning, og dermed spare lidt ekstra energi.

Check temperaturen

Både vores fryser og køleskab, er nogle af de apparater der benytter mest strøm i hjemmet.

Derudover, så kører de 24/7.

Men du skal ikke lukke dem, for at spare strøm, med mindre de ikke er i brug, da det kan gøre dig syg, hvis du spiser maden.

Men sørg for at både fryser og køleskab har den rette temperatur, da en ændring på bare en grad, kan øge strømforbruget med 5%

Skift strømslugere ud

Hvis du har enheder i dit hjem, som frysere, køleskabe eller noget helt andet, der suger løs fra eltavlen, så anbefales det, at du overvejer at skifte disse ud.

Se efter enheder, der er mærket med fx. A+++ mærke, eller noget der har en bedre rating, end de enheder du har i dag.

Her kan du få hjælp i de lokale butikker, for at finde den rette løsning til dit hjem.

Elberegner

Beregn dine el-apparaters strøm-omkostninger

Elberegner leveret i samarbejde med Elberegner.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *